torsdag den 26. juni 2008

Planlægningen der ikke blev til så meget

Det med planlægningen blev det ikke til så meget med. Inden jeg fik set nærmere på bøgerne fik jeg besked fra biblioteket om, at det var tid til at aflevere dem. Jeg forsøgte at forlænge udlånsperioden, men det kunne kun lade sig gøre for Rejsen rundt i Alsace. Min plan er nu, at jeg skal have kigget grundigt i den, inden vi tager af sted.

Jeg har fået mail fra Kenny og Marianne, de fortalte at der er kommet trådløst netværk på pladsen, og det er ovenikøbet gratis. Det er meget godt, for Jørgen skal lave lidt arbejde omkring den 1. og jeg er nok nød til at lave noget klubarbejde undervejs. Heldigvis bestemmer jeg selv omfanget af det. Og vigtigst af alt, vi kan skrive dagbog herinde.

Mittrykkeri.dk har et tilbud her i sommer, om at man kan sende postkort til ½ pris. Randi og jeg har snakket om, at vi vil benytte os af det tilbud, det er meget sjovt at vi kan benytte billeder vi selv har taget. Så nu skal vi rigtig sende postkort med billeder af os allesammen foran en eller andet turistattraktion :-)

Fortsættes...