fredag den 8. august 2008

Efterskrift

Det var så den sommerferie, men den har godt nok været god. Der er blevet blevet oplevet en masse, grinet, grædt, sovet til middag, snorket både i og uden for vognene, smagt vin, hygget med spil, hygget med mange spændende cocktail, kørt 3.400 km, planlagt påsketur til næste år, i hvert fald aftalt planlægning af den. Alt i alt en ferie, som sådan en skal være.

1.000 tak til Kenny og Marianne, I har været nogle fantastiske guider.

8. august 2008

I dag var det store hjemrejse. Vi kørte fra pladsen kl. 9.00 - trafikken gled fint, indtil vi kom til Hamburg - der startede den efterhånden berømte og berygtede kø. Kenny og Mariannes GPS var på overarbejde og fandt en alternativ rute til os - den var bestemt alternativ, vi kørte på små brostensbelagte gader der ikke var bredere end at vi lige kunne være der. Men vi kom udenom Hamburg.

Ved Puttgarden var vi i Flegaard og handle og så var det ellers ned til færgen. Der sejlede en færge lige som vi kom derned men vi var heldige at komme med den næste. Overfarten gik stille og roligt.

I Rødby stoppede vi ved den første tank, hvor vi tog afsked med hinanden og takkede for en god ferie.

Det blev også afslutningen på denne dagbog.

7. august 2008

I dag skulle vi ud og opleve Hartzen på én dag. Vi startede i Goslar, hvor vi så det sjove ur på rådhuset.
Efter at have shoppet i byen kørte vi videre til et udkigspunkt hvorfra vi kunne se Bloksbjerg. Et smukt område. Efter at have spist frokost deroppe kørte vi videre (og ja, vi fik alle de kvindelige deltagere med)På vej ned stoppede vi for at se på dette flotte vandfald - hvem kunne vide, at der kan være så smukt i Tysklande?!
Efter at have handlet gik det stærkt tibage til pladsen, for det trak kraftigt sammen til et uvejr. Der gik da heller ikke mere end et par minutter før det væltede ned med regn og vejret næsten blev efterårsagtigt. Det værest var, at det kom fra det område hvor pladsen ligger og taglugen stod åben i begge vogne.

Tilbage på pladsen, kunne det konstateres, at skaderne ikke var værre end at der var vand på gulvet i vognene.
Om eftermiddagen/aftenen hyggede, bl.a med cocktail bestående af noget karamel i vodka og bagefter Queen Margot. Det blev drukket af de nyindkøbte cocktailglas, som vi bare måtte have på feriens sidste dag. Vi hyggede så meget at vi gemte at spise aftensmad, så den fik vi først kl. 22.00.
Efter maden skulle vi lige have feriens sidste slag Yatzy. For fredens skyld skal de nævnes at det var Marianne der vandt, men kun fordi hun havde fået Yatzy i 6'ere.


6. august 2008

I dag var der afgang kl. 8.30 og så gik det bare nordpå, helt problemfrit, der var en enkelt kø som vi kørte fra, men ellers forløb alt som det skulle.

Ved Sassen i Hartzen kender Kenny og Marianne en plads som vi nu ankom til kl. 15.30. Resten af dagen blev brugt på at slappe af i det gode vejr. Om aftenen spillede vi som sædvanlig Yatzy.

Dagens cocktail bestod af Queen Margot med vanilleis.

5. august 2008

I dag var vi oppe kl. 7.00, det var ikke lige noget der passede nogen af os, men det var nødvendigt, da vi skulle af sted kl. 9.00 og af sted kom vi. Kursen var sat mod Göppingen, hvor pladsudvalget, havde fundet en plads vi skulle overnatte på. Vi var fremme ved pladsen allerede kl. 14.00. Der var middagslukket på pladsen, men vi fik lov at komme ind og stille vognene.

Efter at have spist frokost kørte vi ind til Göppingen by, hvor vi skulle på Mäerklin-museet. Jørgen havde næsten julelys i øjnene da vi trådte ind af døren. Det var sjovt at gå rundt og se på alle modeltogene fra dengang til nu. Udstillingen var ikke så stor, men der blev alligevel brugt et par timer med at ose.

Tilbage på pladsen fik vi aftensmad, vi fik ikke cocktails, og der er vist igen der ved hvorfor.

Aftenen blev brugt på Yatzy, til vi ikke kunne se terningerne mere.

4. august 2008

I dag havde vi travlt, der var en hel masse der skulle nås, vi skulle i Cora og handle vildt ind og vognene skulle pakkes sammen, så vi kan køre tidligt i morgen. Først blev Cora indtaget, og jo, der er da lidt tilbage til dem der er kommet efter os, men det er ikke meget. Det havde regnet det meste af natten og i formiddags fik vi også noget regn, så vi gik alle og krydsede fingre for, at Kenny og Marianne fik deres fortelt ned tørt, det lykkedes heldigvis.

Dagens cocktail bestod af det sidste Dooleys.

Om aftenen blev der spillet Mikado, mens maden blev færdig.

mandag den 4. august 2008

3. august 2008

I dag var vi i Eguisheim, en by hvor de 2-3 yderste rækker af huse er bygget i en rundkreds. De var nogle meget smalle gader der var der, og husene kan, for nogles vedkommende, dateres tilbage til 1604. Efter at have gået i byen i et par timer fandt vi en lille café, hvor vi kunne få noget at drikke.
Efter at have været en tur hjemme på pladsen, for bl.a. at spise frokost kørte ”de voksne” ud for at fotografere udsigter, vi var også forbi Hunawihr for at smage vin, men der var desværre lukket. I stedet kørte vi til vinsalget i Ribeauvillé, hvor der blev købt vin til hjemturen, vin til at have med hjem og vinglas.

Hjemme på pladsen blev der slappet á og drukket cocktail, som i dag bestod af vanilleis med Baylies.
Senere på aftenen spillede vi først Super Mikado og senere Yatzy, så ingen på pladsen var i tvivl om, hvad der foregik.

søndag den 3. august 2008

2. august 2008

I dag skulle vi ind og se Strasbourg. Der var afgang fra pladsen kl. 10.00. Vel ankommet til byen fandt vi et par parkeringspladser og begav os ind mod centrum. På flere pladser var der markeder, de skulle lige nærstuderes undervejs.

Inde ved Katedralen fandt vi ud af, at der var middagslukket og at de ikke ville åbne før efter et par timer, så vi opgav at gå ind og se den, også fordi der allerede på det tidspunkt var lang kø ved indgangen. Vi valgte i stedet at tage en guidet bus gennem byen, så vi kunne se så meget som muligt og samtidig få fortalt byens historie.

Da det var overstået gik vi tilbage til bilerne og kørte ud til Europaparlamentet. En stor imponerende bygning. Der blev taget masser af billeder og diskuteret hvilke flag der hører til hvilke lande. (og hvilke lande de er medlem af EU)
Hjemme på campingpladsen var der kommet nye naboer, bl.a. to unge tyske piger, de synes det var rimeligt, at de skulle sidde og spille guitar og synge mens vi spiste aftensmad, de sad heldigvis et stykke fra os...

Aftenen gik med at spille Mikado med store pinde - vi kom først sent i gang, så der måtte findes lygter frem - og endelig fik Kenny lov at bruge den lampe han har købt i USA.
Da det var blevet for mørkt til at spille Mikado gik vi i gang med Yatzy - først den traditionelle udgave og senere med vores egne regler.
Vi havde helt glemt at få cocktail om eftermddagen, så det fik vi sammen med Yatzy'en i form af Irish Coffee

fredag den 1. august 2008

1. august 2008

I dag var første aftale kl. 10.30. Jørgen og Kenny skulle ind og have lappet det ene af Kia'ens dæk, der var lavet en aftale om, at de kunne komme til Euromaster kl. 11.00 og få det ordnet. Det blev klaret i løbet af en time, den tid blev brugt i Cora.

Nadja og Nikita gik en tur op i byen, Nadja ville gerne tegne nogle af husene deroppe. De fik besked på at være tilbage kl. 14.00, hvor vi ville tage stilling til hvad vi skulle lave resten af dagen. Marianne, Randi og Solveig blev på pladsen og slappede á.

I løbet af formiddagen begyndte det at regne, så alle planer blev sat på stand by mens det stod på. Efter frokost, med sild på rugbrød og snaps, skulle beslutningen så træffes. Det endte med, at vi tog til et område i nærheden, hvor der ligger en del store forretninger med noget der minder om lagersalg, ikke nok med det, så var der også udsalg. Der blev oset og købt lidt ind.

I aften skal vi spille Mikado med kæmpepinde - hvis vejret altså holder, det håber vi det gør, der der er blevet vasket tøj som endnu ikke er tørt.

Dagens cocktails var i dag 2 stk. Først Dooleys med appelsinjuice og derefter Queen Margot med appelsinjuice. Queen Margot er den tyske udgave af Baileys, som er meget billigere end Baileys.

Cocktail opdatering

Efter lidt forvirring, må vi hellere rette et par fejl.

Den 27. juli fik vi ikke cocktail, ingen kan huske hvorfor, men det har muligvis noget at gøre med, at vi ikke foretog os noget hele dagen.

30. juli er det nævnt at vi skulle have spanske "brunkauer" det fik vi ikke - i stedet fik vi sangria fra Spanien, så noget spansk var der da over det.

31. juli kom de spanske "brukauer" på bordet.

Dette skulle være med til at rette de fejl og misforståelser der måtte være opstået ved læsning af denne blog.

31. juli 2008

I dag kørte vi til Mulhouse for at gå på togmuseum. Der var to store haller hvor der stod toge over alt. Bl.a. et der havde kørt på Orientekspressen. Det var meget godt lavet, for der hvor der var dukker i togene blev der afspillet noget tale i en højttaler, men det var (selvfølgelig) på fransk, så vi forstod ikke hvad der blev sagt.

Nogle fik mere ud af besøget end andre, Jørgen var vildt begrejstret og kunne vist have brugt meget mere tid derinde.


Efter besøget blev vi enige om, at vi skulle spise frokost hver for sig og ellers bare mødes på pladsen når vi havde købt ind. De endte med, at vi alle havde været på McDonalds men på to forskellige... På vej hjem kørte "den store bil" forbi en C&A butk, hvor især Nikita købte vildt ind af tøj, det var rigtig billigt. Hjemme igen blev "de voksne" enige om, at skulle på den guidede bus/tog tur gennem byen om aftenen.

Turen rundt i byen var spændende og hyggelig. Vi fik et godt indblik i byens historie. Tilbage på pladsen fik vi kaffe og hyggede. Natten blev meget lang og meget varm, men vi kom da igennem.

30. juli 2008 - fortsat

Ud på eftermiddagen blev vi enige om, at køre til en nærliggende sommerfuglepark, Kenny og Marianne ville ikke med, da de har set den to gange inden for kort tid. Hold da op hvor var det flot. Der var sommerfugle i alle størrelser og farver, og selv om der kommer mange besøgende, har de endnu ikke lært, at sidde stille mens de bliver fotograferet, men vi var da heldige ind i mellem.



Vi har siden ankom, haft en aftale om, at vi skulle spille Kongespil, men der har ikke rigtig været pladse i nærheden, det var der endelig i aften. Spillet blev fundet frem, der blev delt hold, Kenny, Randi og Nikita var på 1 hold og Marianne, Jørgen og Solveig på det andet.

Så gik vi i gang med de spændende kampe, der blev spillet 4 i alt, hvoraf det ene hold vandt de tre. Der skal ikke vades i, hvem der vandt, men det var Jørgen der væltede kongen de to gange.

Kongespillet er åbenbart ikke kendt mange steder uden for Danmark, for der var mange tilskuere fra både Tyskland og Holland.