tirsdag den 29. juli 2008

28. juli 2008

I dag skulle vi til Colmar, betragtes som Alsace-vinens hovedstad. Da de holder middagslukket kl. 12.00-14.00 blev vi enige om, at tage af sted i god tid, derfor var der afgang kl. 9.45 fra pladsen. Sikke en sød by, den ligner de andre byer med små hyggelige bindingsværkshuse. Desværre viste det sig, at de fleste forretninger først åbner kl. 14.00 om mandagen, så byen var lidt død, men pigerne fik da shoppet lidt. For bedre at kunne se byen tog vi en tur med turistbussen, hvor vi via headset kunne høre hvad vi kørte forbi – guidningen var heldigvis på dansk. Her fik vi set det meste af byen og flere gange fortalt, at manden der tegnede Frihedsgudinden (Bertholoni) var fra byen.


På vej hjem var vi forbi Cora og handle, og i en stor forretning, med mærketøj, men den var hurtigt overset, selv om der var udsalg.


I aften skal Kenny, Randi, Jørgen og Solveig have stegt lever med kartofler og brun sovs, mens Marianne, Nadja og Nikita skal have flæskesteg – noget af det mest franske vi kunne finde. Kenny og Marianne står for dagens cocktail, så det vides endnu ikke hvad den består af. Det kan nu røbes at det var noget fersken spruttel-wasser, der smagte godt.

Ingen kommentarer: