tirsdag den 29. juli 2008

29. juli 2008

Tidligt i morges blev vi vækket af et kraftigt uvejr, det lynede og tordnede over hovederne på os. Så vi måtte op og lukke vinduer og evakuere Nikita. Kort efter uvejret var drevet stod vores naboer op, de var 4 vogne der skulle af sted kl. 7.00. De havde åbenbart lige glemt at der var andre på pladsen, så der blev larmet lidt. Det gjorde ikke sagen bedre, at den enes bilalarm blev ved at gå i gang men af sted kom de da til sidst. Så forsøgte vi at få et par timers søvn mere.

Da vi var kommet op tog vi på marked i Selestat, det kunne jo være der var kommet noget siden sidste uge, som vi ikke kunne undvære – vi fandt da også lidt. På markedet købte vi grillstegte kyllinger og flutes som vi skulle have til frokost. Derefter kørte vi til Montagne des Singers hvor der ligger en abepark. Der startede vi med at spise frokosten og gik derefter ind i parken. Alle får ved indgangen udleveret en håndfuld popcorn, som man kan give til aberne. Man skal lægge popcornene på flad hånd og række den til aberne med strakt arm, så tager de selv popcornene. Det var rigtig sjovt at gå derinde og se aberne i naturen frem for en grotte i Zoo. Uanset hvad folk siger og tror, så mødte vi ingen familiemedlemmer som vi ikke selv havde medbragt.

Rygterne vil vide, at dagens cocktail består af sangria, hjembragt fra Spanien.

Ingen kommentarer: